1/22/2008

Koldeste vinter i 10 år i Grønland



Mens vi taler om global opvarmning, oplever Grønland den koldeste vin­ter i 10 år, skriver Jyllands-Posten.

Hedegaard viser klima på GrønlandVed Diskobugten er det så koldt, at bugten for første gang i flere år er frosset til, oplyser navigatør Henrik Matthiesen, der arbejder på Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

"Siden 2004 har der ikke været meget is i Diskobugten, men lige nu er isen op til 50 cm tyk.
Siden jul har der været masser af nordlig vind, som har gjort det rasende koldt i området," fortæller Henrik Matthiesen.

"For 10 til 12 år siden var bugten normalt frosset til, nu er vi måske vendt tilbage til den normale tilstand."

Ifølge borgmester Anthon Frederiksen fra Ilulissat Kommune, hvor Diskobugten ligger, har denne vinter været den koldeste i 10 år.

"Omkring årsskiftet var vi nede på 25-26 minusgrader.
Det er første gang i 10 år, at det har været så koldt.
Det har betydet, at der lige nu ligger mere is i bugten, end der har gjort siden 1996," fortæller Anthon Frederiksen.

Temperaturen lå i går på 15-20 minusgrader.


I Nuuk lå temperaturen i går mellem 20 og 25 minusgrader, mens det andre steder i Grønland var endnu koldere. Der skulle dog være mildere vejr på vej.

Den globale temperatur er ikke steget de sidste 10 år!



Mere CO2 - ingen temperaturstigning"

I 10 år har vi ikke set nogen stigning i den globale temperatur, selv om vi i samme periode har set en kraftig stigning i mængden af CO2 i atmosfæren.
Med den stigning, vi har haft, skulle vi samtidig have haft en stigning i temperaturen på 0,2-0,3 grader, hvis klimamodellerne var rigtige.
Det har vi ikke. Derfor må der være noget galt med modellerne," mener Ole Humlum, der stiller sig tvivlende over for, om de stadigt kraftigere advarsler fra klimaeksperter - herunder FN's Klimapanel - nu også er rigtige.

"Det tyder på, at effekten af CO2 i atmsfæren er overvurderet.
Dette er et vink med en vognstang til os alle om at være lidt mere ydmyge i klimadebatten.
Jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi om 10-20 år oplever noget lavere temperaturer end i dag," siger den danske professor.

Huller i forståelsenKurator Jørgen Peder Steffensen fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet tror stadig, at det er mest sandsynligt, at vi er på vej mod en kraftig global opvarmning.

"Men Ole Humlum har fuldstændig ret i, at det de seneste 10 år ikke er blevet varmere.
Han har også ret i, at der fortsat er meget omkring klimaet, vi ikke forstår. Argumenterne taler for, at temperaturen vil stige, og at vi har en drivhuseffekt. Men jeg er ikke overbevist om, at vi har fuld forståelse af, hvordan en forstærket drivhuseffekt påvirker temperaturerne."

"Her på instituttet diskuterer vi også årsagerne til, at der ikke er sket en temperaturstigning i 10 år.
Det mest sandsynlige er, at 10 år er for kort tid, men vi ved det ikke," fortæller Jørgen Peder Steffensen, der er én af Danmarks førende iskerneforskere.
Han advarer samtidig mod at stole blindt på klimamodellerne.

Virtuelt klima"Klimamodellernes forudsigelser af den globale opvarmning er ikke virkelighed.
De er resultat af kvalificerede gæt om, hvordan det vil gå.
Men det er et virtuelt klima, som udspiller sig på baggrund af de programmer, der er lagt ind i computerne.
Klimamodellerne repræsenterer vores bedste viden om klimasystemet, men også vores manglende viden.
Men verden består ikke af modeller, den består af en virkelighed, som man kan måle og veje," understreger Jørgen Peder Steffensen.

Professor i Meteorologi ved Københavns Universitet og én af Danmarks førende eksperter inden for brug af klimamodeller Eigil Kaas bestrider heller ikke temperaturtallene.

10 år er en kort periode"Men 10 år er en alt for kort periode. Man er nødt til at se temperaturudviklingen over flere årtier.
Og så skal man se på de processer, der ligger bag klimaforandringerne.
Hvis man f.eks. blot havde taget temperaturen fra 1998 til 2001, ville man se, at temperaturen styrtdykkede, og kunne ud fra det påstå, at vi var på vej mod en ny istid, hvis man ikke vidste bedre," forklarer Eigil Kaas.

"Det virker fuldstændig utroværdigt at påstå, at det faktum, at det ikke er blevet væsentligt varmere i 10 år, er bevis på, at der ikke er nogen global opvarmning.
Det virker, som om Ole Humlum ikke kender klimasystemets dynamik, fordi klimaet varierer hele tiden, og vi således sagtens kan have et årti, hvor det bliver koldere, selv om vi er midt i en global opvarmning," lyder det fra den danske vejrprofessor.

1/01/2008

Godt Nytår 2008



Godt nytår 2008

Tak for godt netværksamarbejde i 2007!

På gensyn

Valdemar Thomsen


FN's nye klimarapport

17-11-07: 15:10 | af: jely

Den seneste rapport fra FN's Klimapanel (IPCC) opsummerer data fra forårets tre delrapporter.

Jordens middeltemperatur vil stige med 1,8-4 grader celsius i dette århundrede.

Vandstanden i verdenshavene ventes at stige mellem 18 og 59 centimeter.

20-30 procent af Jordens plante- og dyrearter er i forøget risiko for udryddelse, hvis middeltemperaturen bliver 1,5-2,5 grader højere end niveauet i slutningen af det 20. århundrede. Stiger temperaturen mere end 3,5 grader, kan mellem 40 og 70 procent af arterne være i farezonen.

Hvis havene bliver mellem 1 og 3 grader varmere, vil det føre til mere udbredt blegning af koralrev.

Der er bekymring for, at havene bliver forsurede i takt med, at de optager stadig mere CO2. Det kan skade koralrev og andre organismer, der bruger kalken i vandet til at danne skaller.

Afsmeltningen af Grønlands indlandsis og isen på Antarktis (Sydpolen) kan vise sig at forløbe hurtigere, end IPCC's flere år gamle data viser.

Omkring midten af det 21. århundrede vil der sandsynligvis være alvorlig vandmangel i områder som Middelhavsbækkenet, det vestlige USA, det sydlige Afrika og Nordøstbrasilien.

IPCC skønner, at de største CO2-reduktioner kan hentes i byggeri, efterfulgt af industrien, energisektoren, landbrug og skovbrug.
Kilder: IPCC og UNEP (FN's Miljøprogram)